Brødrene Dahl afgiver forklaring omkring Altech radiatorer

Vedr, Altech radiatorer

Ser nu at BD har svaret på mit indlæg i HVAC magasinet fra September 2018.

Se hele artiklen og forklaring på HVAC linket her: http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/HVACMagasinet/2018/?page=8#/

 

Morten Hatting skriver at Brødrene Dahl(BD), har dokumentation for ydelserne på Altech radiatorer.

Det er da underligt, at man så ikke vil fremsende disse til nogen som helst.

HVAC har fået forevist et regneark, hvorpå forskellige radiatorer er nævnt med ydelse angivet. Ydelser som svarer til producentens ydelser. Som tidligere nævnt kan enhver fremstille et regneark, og dette kan ikke tages som bevis for noget som helst.

Og i øvrigt vil jeg da gerne vide, hvordan en lægmand skal kunne vurdere  disse resultater?

Men der er ikke fremvist nogen test-rapport overhovedet, utvivlsomt fordi disse vil bekræfte, at ydelserne ikke kan leveres af en Altech radiator.

En test-rapport i.h.t. EN 442 skal indeholde ydelserne ved 75/65/20, 55/45/20 og 90/70/20, radiatoreksponenten N, der bruges til omregning til andre temperatursæt, og naturligvis hvilken radiator der er prøvet, med angivelse af vægt, samt dato for prøvningen. Men dette er ifølge producenten, Superia, ”fabriks-hemmeligheder” som man ikke vil udlevere.

Mage til søforklaring skal man lede længe efter.

Det er da også interessant at BD nu vil undersøge sagen nærmere i samarbejde med Superia.

Men jeg gjorde BD opmærksom på disse forhold allerede 1 juli 2016, uden anden reaktion end trusselsbreve om retsforfølgning, hvis jeg offentliggjorde dette.

Hvorfor undersøger man først sagen 2 år efter?

Jeg så valgt at offentliggøre, uden anden reaktion end nye trusselsbreve. Hvis de virkelig har den dokumentation de påstår, hvorfor anlægger de så ikke en retssag?

Sandheden er vel at man udmærket er klar over at radiatorerne ikke lever op til egne påstande?

Morten Hatting er også manden, der ifølge en medarbejder ved BD har udtalt:

Vi ved godt at radiatorerne er lavet af tyndere stålplade, men det er stål af en særlig legering, der giver større varmeafgivelse!

Denne udtalelse nærmer sig Donald Trump niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *